Jobannonce: Mechanical Lead Engineers

Eltronic a/s

Mechanical Lead Engineers

Hedensted

Vi søger 2 Mechanical Lead Engineers til vores R&D afdeling i Eltronic Wind Solutions, der er opdelt i 'Production Technology', hvor der bl.a. designes produktionslinjer - gerne indeholdende robotløsninger eller andre automatiserede processer og 'Heavy Industries', hvor der fokuseres på design og beregning af stålkonstruktioner og svejsede konstruktioner.

Fælles for begge stillinger er, at man som Mechanical Lead Engineer indgår i professionelle udviklingsteams, der bl.a. er med til at forme fremtidens løfte- transport- og installationsudstyr eller produktionsudstyr til bl.a. vindmølleindustrien.

Man bliver ansvarlig for den mekaniske del af vores udviklingsprojekter, og er dermed med til at sætte et markant præg og et funktionelt fingeraftryk på løsningerne til vores kunder – lige fra den indledende idéfase til det færdige resultat.