Jobannonce: Ambitiøse studerende til policy-udvikling og analyse inden for digitalisering af den offentlige sektor

Digitaliseringsstyrelsen

Ambitiøse studerende til policy-udvikling og analyse inden for digitalisering af den offentlige sektor

København

Har du mod på varierede og udfordrende arbejdsopgaver inden for digitalisering af den offentlige sektor? Og vil du have indsigt i arbejdet i centraladministrationen? Så har vi brug for dig som studentermedhjælper i Kontor for analyse og policy, hvor du vil få analyse-, projekt- og formidlingskompetencer, som du kan bruge i din videre karriere.

I Kontor for analyse og policy udarbejder vi analyser og gennemfører projekter, som skal skabe bedre service for borgerne og effektivisere den offentlige sektor. Som led heri hjælper vi regeringen med at udvikle ny policy på digitaliseringsområdet i samarbejde med andre ministerier.