Jobannonce: It-medarbejder med lyst til at uddanne it-supportere og datateknikere til fremtidens arbejdsmarked

Syddansk Erhvervsskole

It-medarbejder med lyst til at uddanne it-supportere og datateknikere til fremtidens arbejdsmarked

Odense

It & Data på Syddansk Erhvervsskole i Odense søger inspirerende og fagligt kompetent it-medarbejder som underviser for fremtidens nye it-supportere og datateknikere.

Du skal være nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kunne tænke dig at dele din faglige viden, erfaring og entusiasme med den nye generation af unge ”it-nørder”. Du skal blive motiveret af at arbejde med unge elever og være med til at udvikle dem og se dem vokse med opgaven.

Du vil komme til en afdeling i vækst, hvor vi arbejder i teams om forløbene og dine kolleger vil tage godt imod dig og hjælpe dig til rette i en spændende hverdag som underviser.