Jobannonce: Salgskonsulent til Danmarks største autogrossist

FTZ Autodele & Værktøj A/S

Salgskonsulent til Danmarks største autogrossist

Er du drevet af salg og resultater med kunden i centrum? FTZ søger en proaktiv salgskonsulent med branche- og salgserfaring til Holbæk- og Ringsted-området.

Som salgskonsulent har du til opgave at tilbyde kunderne vores reservedele, værktøj, værkstedsudstyr og koncepter samt hjælpe dem til hele tiden at fokusere på de rigtige løsninger for deres forretning. Du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje, herunder salgs- og indtjeningsudviklingen samt udviklingen i værkstedskoncepter og salget af fokusprodukter.

Vi tilbyder et spændende job med såvel faglige som personlige udviklingsmuligheder og en alsidig hverdag, hvor du selv er med til at prioritere dine indsatser. Du bliver en del af en virksomhed, hvor kundefokus, medarbejderfokus, service og samarbejde er i højsædet.