Jobannonce: Projektledere med indsigt og dokumenteret erfaring med asylansøgende børn og pædagogiske indsatser

Røde Kors Asylafdeling

Projektledere med indsigt og dokumenteret erfaring med asylansøgende børn og pædagogiske indsatser

Røde Kors asylafdeling søger to projektledere på deltid til Strategi & Udvikling.

Røde Kors asylafdeling varetager driften af en række asylcentre i hele landet og arbejder med at skabe en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med fokus på fremtiden.

Røde Kors

I Hovedkontorets enhed Strategi & Udvikling arbejder vi bl.a. med at skabe, finansiere og projektlede en lang række strategiske udviklingsindsatser i tæt samarbejde med kolleger i asylcentrene. Blandt vores indsatser er en håndfuld projekter, som er målrettet børn, unge og familier. De fleste er landsdækkende og fondsfinansierede, og de rummer også et forskningspartnerskab med Københavns Universitet.

Det er på dette område vi nu søger to projektledere med solid erfaring med projektledelse og indsigt i det pædagogiske arbejde med asylansøgende børn og familier.

Røde Kors Asylafdeling