Jobannonce: Ildsjæl søges til tværfagligt socialpsykiatrisk bosted med vokseværk

Frederiksberg Kommune

Ildsjæl søges til tværfagligt socialpsykiatrisk bosted med vokseværk

Bofællesskabet Lioba er i gang med en etapevis udvidelse af driften med 10 nye pladser. Vi har allerede ansat 5 nye kollegaer og skal nu i gang med sidste etape. Vi søger derfor dig, som enten er social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialpædagog, psykoterapeut eller lignende til en fast stilling 37 timer om ugen fra 1. februar 2021.

Som vores nye kollega har du derfor lyst til at arbejde ud fra en recovery-orienteret tankegang, hvor din fornemste opgave er at understøtte eller skabe og bære håb. Opgaveløsningen er meget varieret; fra støttende samtaler, brobrygger/tovholder funktion, følgeskab, personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, til cafébesøg m.m.

En vigtig opgave på Lioba er desuden håndtering, dosering og registrering af medicin samt sundhedsfaglige plejeopgaver.