Jobannonce: Brande Åcenter søger ergoterapeuter

Ikast-Brande Kommune

Brande Åcenter søger ergoterapeuter

Har du som ergoterapeut lyst til at blive en del af Brande Åcenter, hvor samarbejde og faglighed vægtes højt? Og hvor du som medarbejder har mulighed for at udvikle dig fagligt samt præge den faglige retning?

Brande Åcenter er et kombineret bo- og aktivitetstilbud med 32 lejligheder og en aflastningsenhed med 6 pladser. Målgruppen er voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade.

På Brande Åcenter tager vi afsæt i borgernes potentialer og ressourcer. Vi arbejder derfor ud fra kerneopgaven: ”Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”.

Som ergoterapeut skal du være igangsættende, rådgivende og vejledende i forhold til personlige hjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler.