Jobannonce: Knivskarp og driftssikker it-sikkerhedskoordinator søges

Greve Kommune

Knivskarp og driftssikker it-sikkerhedskoordinator søges

Vi leder efter dig der er velbevandret indenfor informationssikkerhed og databeskyttelse.

Kan du skabe gode vilkår for sikkerhedsarbejdet i en kompleks organisation? Kan du sikre compliance og understøtte fagområderne via kommunens sikkerhedsorganisation? Så er du måske den rette kandidat til jobbet.

It-sikkerhedskoordinatoren har en nøglerolle som brobygger mellem kommunens GDPR-indsats, DPO’ens juridiske kompetencer, it- og digitaliseringsafdelingen og resten af organisationen.

Din vigtigste opgave bliver at monitorere og kontrollere organisationens it-sikkerhedspolitik og -praksis med henblik på at sikre, at vi efterlever de krav vi skal. Du får en nøglerolle i gennemførelsen af it-revision og opfølgningsarbejdet efterfølgende.