Jobannonce: Intern salgssupporter med gode engelskkundskaber

Pack Tech A/S

Intern salgssupporter med gode engelskkundskaber

Herlev

Pack Tech A/S søger en salgssupporter til vores hovedkontor i Herlev.

Du bliver en del af vores velfungerende internationale salgssupportafdeling, hvor vi servicerer vores sælgere i Danmark og i udlandet. Vi er et sammentømret team, der arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger.

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor udfordringerne er mange og tempoet højt. Vi vil gerne være verdens største leverandør indenfor vores branche. Dette kræver en stor indsats og et gåpåmod, der skal være usædvanligt højt. Vores nye salgssupporter skal derfor kunne lide at trives i et travlt og til tider hektisk miljø.

Din primære arbejdsopgave vil være salgssupport til vores kunder og sælgere i form af udarbejdelse af tilbud og salgsbreve, udsendelse af vareprøver, koordinering af vareprøver og tovholder på projekter, samt andre ad hoc-opgaver.