Jobannonce: Servicetekniker – topklasse robotter

Gem
ABB A/S

Servicetekniker – topklasse robotter

Fredericia

Når du bliver en del af ABB, bliver du del af en førende, global virksomhed, der er drevet af at skabe en bæredygtig fremtid. Med innovative, digitale teknologier baner vi vejen for adgangen til renere energi.

Har du en teknisk baggrund, og vil du bruge din interesse for teknologi i et super spændende job, så har du muligheden nu. I ABB Robotics kommer du ind i en af verdens absolut førende virksomheder inden for robotteknologi. Lige nu har vi bl.a. fokus på digitalisering i form af VR briller til Service og nyt Service Tool.

Dit mål er, at vores kunders robotter kører så smidigt og problemfrit som overhovedet muligt. Du kommer derfor til at arbejde i hele spændet fra forebyggende vedligehold over service til her-og-nu reparationer. Du har base på kontoret i Fredericia, men du tilbringer langt størstedelen af din tid ude hos kunderne, og kører som udgangspunkt ud hjemmefra.