Jobannonce: Reservedelsansvarlig

Bilhuset Allerød

Reservedelsansvarlig

I vores ambitiøse værksted, Bilhuset Allerød, kan vi nu tilbyde en meget sjældent udbudt stilling som reservedelsansvarlig for vores mekaniske værksted samt skadecenter.

Bilhuset Allerød er en familieejet virksomhed, med værdierne på rette sted og fødderne solidt placeret i mangeårige kunderelationer. Hos Bilhuset Allerød servicerer vi Volkswagen, ŠKODA og SEAT.

Vores mål er at have landets mest tilfredse kunder, og vi er overbeviste om, at vi skal have glade medarbejdere for at have glade kunder. Derfor vil du blive en del af en arbejdsplads med fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø – uanset om du har brug for hjælp fra indskrivningen eller dine kollegaer på pladeværkstedet, vil du blive mødt med åbne arme og en vished om, at vi alle arbejder mod samme mål.