Jobannonce: Teknisk servicekoordinator for Honda MC og Kymco

Vilh. Nellemann Handelsselskab A/S

Teknisk servicekoordinator for Honda MC og Kymco

Vi søger en stærk teknisk profil med solidt kendskab til mekanik og auto/MC-el – gerne fra MC- eller autobranchen.

Rollen som teknisk servicekoordinator er en intern funktion men med stor berøringsflade til vort forhandlernet, for herigennem at sikre at disse er i stand til at servicere vore mange slutbrugere af MC, ATV og scootere på bedst mulig måde. Du vil samtidigt, i en sekundær rolle, indgå i vort backoffice i salgsafdelingen og udføre kundesupport og ordremodtagelse.

Fundamentet i opgaverne er to af verdens mest anerkendte brands indenfor 2-hjulsbranchen. Du får det daglige ansvar for at videreføre vort høje serviceniveau samt sikre videreudvikling af den positive kundeoplevelse gennem konkrete indsatser rettet først og fremmest imod vort forhandlernet.