Jobannonce: Vi sætter tempoet i energiomstillingen op og søger en stærk energifaglig projektleder

Gem
Gate 21

Vi sætter tempoet i energiomstillingen op og søger en stærk energifaglig projektleder

Albertslund

Gate 21 driver markante energiomstillingsprojekter i den østdanske geografi. Vi udvikler og demonstrerer nye metoder, systemer og løsninger til omstilling af energisystemerne og lagring af energi for at nå de ambitiøse målsætninger nationalt og regionalt.

I samarbejde med kommuner, energiforsyningsselskaber og andre centrale aktører får du mulighed for at være med helt i front, når Gate 21 i de kommende år hjælper kommunerne med at lave deres klima- og energiplaner. Vi skal udvikle markante test- og demonstrationsprojekter, som skal øge anvendelsen af vedvarende energi og effektivisere energisektoren.

Som projektleder vil du blandt andet indgå i Gate 21’s projekter inden for energiplanlægning og energiomstilling i Greater Copenhagen. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med kommuner, regioner og forsyningsselskaber i at drive den grønne omstilling.