Jobannonce: Vores nye Afdelingsleder skal være beboernes ambassadør, personalets rollemodel og et vigtigt medlem af ledergruppen

Humanassist søger for Hvidovre Kommune
Gem
Humanassist

Vores nye Afdelingsleder skal være beboernes ambassadør, personalets rollemodel og et vigtigt medlem af ledergruppen

Har du mod på nye udfordringer og søger du en lederstilling hvor du både får tid og mulighed for at arbejde med kultur, værdier og medinddragelse så læs med her:

Strandmarkshave er et populært plejecenter og vi er kendte for vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde som betyder at beboerne er i centrum og medarbejderne er ansvarlige i opgaveløsningen. Vi bor et ældre hus - fuld af varme, aktiviteter og liv. Centret rummer foruden 73 plejehjemspladser også 35 pladser på vores daghjem.

Du får ansvaret for ledelsen af medarbejderne fordelt på de 24 ældreboliger, med plejehjemsstatus, som er de nyeste boliger i huset og fordelt på 2 etager. En medarbejdergruppe som rummer stor faglig forskellighed men som står samlet omkring dét, at gøre det bedste for beboerne.