Jobannonce: Projektleder - Jord - Risskov

MT Højgaard A/S

Projektleder - Jord - Risskov

Kan du levere projektledelse fra øverste hylde, når dit arbejde udføres i jordhøjde? Har du lyst til at være en del af en virksomhed, som kobler 100 års erfaring sammen med godt håndværk?

Vi søger en erfaren projektleder, der kan være med til at lede vores stærke egenproduktionsteams og styre vores spændende projekter på Fyn og i det sydlige Jylland. I MT Højgaard har vi nogle af landets største og stærkeste egenproduktionsafdelinger inden for byggeri og anlæg. Så brænder du for egenproduktion, og har du fagligheden og overblikket til at sikre dine projekters succes, så er det måske dig, der skal lede vores næste anlægsprojekt.

Du bliver selvstændigt ansvarlig for gennemførelse af egne opgaver herunder den tekniske gennemførelse såvel som økonomi, tid og kvalitet, og du vil få en stor kontaktflade til kunder og øvrige samarbejdspartnere.