Jobannonce: Controller - Accounting & Finance (ID: 14403 )

Danfoss A/S

Controller - Accounting & Finance (ID: 14403 )

Nordborg

Danfoss Global Services søger en fagligt stærk og struktureret controller, inden for Accounting & Finance, som bl.a. kan være med til at sikre høj kvalitet af vores månedlige rapportering, der danner grundlag for forretningsmæssige beslutninger.

Som controller skal du spille en aktiv rolle i udarbejdelsen af interne og eksterne måneds-, kvartals- og årsrapporter samt sikre, at de er retvisende og overholder koncernens regnskabspraksis.

Du får således rig mulighed for at udvikle og udfordre dine evner inden for regnskab i en stilling, hvor du samtidig kan være med til udvikling og styrkelse af vores processer. Størstedelen af de daglige transaktionelle processer foretages af vores Shared Service Centre i udlandet.