Jobannonce: Projektleder til Vej og Park

Ikast-Brande Kommune

Projektleder til Vej og Park

Ikast-Brande Kommune søger en erfaren og engageret kollega, som kan indgå aktivt i opgaveløsningen inden for drift af veje og være projektleder på både anlægsprojekter og byggemodninger.

Vi er i gang med at konkurrenceudsætte kommunens entreprenørafdeling og vores nye kollega vil skulle bidrage til den igangværende proces og være med til at sætte rammen for, hvordan driften af veje skal udvikle sig i Ikast-Brande Kommune.

Du bliver en del af Vej og Park, hvor der er 12 engagerede kollegaer, der ud over drift af veje også arbejder med myndighedsopgaver, trafiksikkerhed, anlægsprojekter, byggemodninger og drift af grønne områder. Vi har en uformel og respektfuld omgangstone, og lægger vægt på, at vi har det rart og sjovt med hinanden.