Jobannonce: Projektcontroller

Erhvervshus Fyn P/S

Projektcontroller

Odense

Vil du være en del af Erhvervshus Fyn, som via uvildig sparring og attraktive tilbud, styrker de fynske virksomheder og skaber arbejdspladser på Fyn? Erhvervshus Fyn er i konstant udvikling og i fuld gang med at udvide et dynamisk og stærkt økonomiteam, som skal understøtte det daglige arbejde med at hjælpe virksomhederne med deres vækst, udvikling og strategi.

Vi søger en dygtig og kompetent projektcontroller til at administrere en bred, og stadigt voksende portefølje, af eksterne bevillinger, herunder EU-bevillinger.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • have et tæt samarbejde med de faglige projektledere om at sikre projekternes gennemførelse til tiden inden for budget og i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne
  • deltage i de samlede controlleropgaver, herunder månedlig budgetopfølgning, kontering og bogføring samt regnskabsaflæggelse og kvartalsvis afrapportering til myndighederne