Jobannonce: Miljømedarbejder til Natur & Miljø

Fredericia Kommune

Miljømedarbejder til Natur & Miljø

Natur- og Miljøafdelingen, Fredericia Kommune, søger en ny medarbejder pr. 1. februar 2021.

Du bliver en del af en afdeling på 23 medarbejdere. Natur- & Miljøafdelingen har ansvaret for at løse Fredericia Kommunes meget varierede og udfordrende opgaver indenfor industri- og landbrugsregulering, jordforurening, spildevand, drikkevand, vandløb, natur, klimatilpasning, energi, varmeplanlægning og bæredygtighed.

Dine primære arbejdsopgaver bliver indenfor miljøregulering af virksomheder, der blandt andet består af miljøtilsyn, miljøgodkendelser og håndtering af borgerhenvendelser.