Jobannonce: Indretningskonsulent

Svane Køkkenet

Indretningskonsulent

Frederiksberg

Hos Svane Køkkenet København har vi meget travlt og har mange kunder i butikken, derfor har vi brug for dig. Du er en erfaren, kreativ og engageret køkkenkonsulent, som har lyst til at være en del af vores salgsteam.

Først og fremmest er du en dygtig sælger, som brænder for at give kunderne en købsoplevelse ud over det sædvanlige. Du får ansvaret for indretningsløsninger til hjemmet på et højt niveau, fra tilbudsgivning til ordre og entreprisestyring. For at få succes i dette job skal du have en udpræget evne til at sætte dig ind i kundernes ønsker og kombinere dette med kreativitet, teknisk flair og godt købmandsskab.

Hos Svane Køkkenet indgår du i et team af dygtige og erfarne kolleger som er drevet af lysten til at gøre et inventarkøb til en ekstraordinær god oplevelse for vore kunder. Du kommer til at arbejde med et meget attraktivt og bredt sortiment af spændende produkter indenfor køkken, bad og bolig.