Jobannonce: Kollega til krydderiproduktion

The Mill & Mortar Trading Company ApS

Kollega til krydderiproduktion

Vedbæk

Vi mangler nye kollegaer til fastansættelse i vores produktionsteam i Trørød, da ordrerne strømmer ind. Vi er et lille, men dedikeret team, der producerer og servicerer vores kunder over det meste af Europa.

Jobbet består primært af blanding, afvejning og pakning af vores krydderier, snacks og kagedekoration. Dertil kommer rengøring og andet forefaldende arbejde. Du skal kunne tale og læse dansk og kunne bruge en PC. Du har måske erfaring fra fødevareproduktion, produktionskøkken eller butik. Vi har masser at lave og forventer, at du har rappe hænder og kan bevare en positiv indstilling, selvom det går stærkt.

Hvis du har interesse for god mad, har humor og kan lide duften af krydderier, vil du også trives hos os.