Jobannonce: IT-infrastrukturkonsulent

Cortex Consult A/S

IT-infrastrukturkonsulent

Valby

Vi søger til vores kontor i Valby og specielt rettet mod en af vores større kunder, en dygtig IT-konsulent med teknisk indsigt og interesse for drift af IT-infrastruktur i et større Windows Server-baseret miljø.

Vi tilbyder dig bl.a. ansættelse i en flad og uformel organisation, en god løn med pensionsordning, helbredssikring, frokostordning, fitness m.m. Nogle nøgleord vi gerne vil kendetegnes ved: spændende arbejdsopgaver, frihed under ansvar, gode kollegaer, en uformel og venskabelig omgangstone, godt humør/humoristisk sans, betalt efteruddannelse/certificering samt mulighed for selv at sætte præg på sin dagligdag og fremtid.

Du bliver en on-site-IT-konsulent, der i samarbejde med vores øvrige konsulenter hos kunden, leverer ydelser på deres centrale IT-infrastruktur bl.a. konfiguration, opgradering, fejlretning, design, implementering og test.