Jobannonce: Sagsbehandler til Myndighed i Aktiv hele livet

Holbæk Kommune

Sagsbehandler til Myndighed i Aktiv hele livet

Vi har fået lov til at opnormere, derfor søger Myndighed, Psykiatri og Handicap pr. den 1. januar 2021 en sagsbehandler 37 timer ugentlig.

Myndighedsopgaverne hører under kerneopgaven ”Aktiv hele livet”, hvor vi er optagede af at bidrage til at gøre Holbæk Kommunes borgere mest muligt aktive og tage ansvar for eget liv.

I stillingen vil du som sagsbehandler skulle varetage særligt servicelovens § 84, 85, 97, 103, 104, 107, 108. Du skal samtidig kunne deltage i tværfaglige opgaver på tværs af kommunen samt indgå i afdelingens interne opgaver med fagligt indhold. Vil du være med til at præge fremtiden og udviklingen indenfor det specialiserede voksenområde i Holbæk Kommune, og har du følgende kvalifikationer, er du måske vores nye kollega.