Jobannonce: Kreativ UI-designer til udvikling af digitale læringsspil

Copenhagen Game Lab ApS

Kreativ UI-designer til udvikling af digitale læringsspil

Er du en kreativ, grafisk håndværker og har du solid erfaring med UI-design til web eller spil? Er du struktureret og kan føre et projekt fra start til slut? Og ikke mindst - kan du godt lide spil? Så kan du få muligheden for at sætte dit præg på en spiludviklingsvirksomhed med højt til loftet og passionerede kolleger.

Copenhagen Game Lab er blandt Danmarks førende læringsspiludviklere. Vi laver spil til mange forskellige målgrupper - lige fra folkeskolens elever til højt specialiserede fagpersoner.

Som UI-designer af vores digitale læringsspil, bliver du ansvarlig for design af spilflow og de grafiske brugergrænseflader. Vi arbejder med mange forskellige målgrupper, formål og projektstørrelser, og det er derfor vigtigt, at du er empatisk og har en god forståelse for brugerrejser, brugervenlighed og UI-designprincipper. Det vil desuden være et kæmpe plus, hvis du også kan illustrere.