Jobannonce: Administrativ koordinator der brænder for at gøre det let at være frivillig

Kræftens Bekæmpelse

Administrativ koordinator der brænder for at gøre det let at være frivillig

Aalborg

Er du serviceminded, udadvendt og god til at koordinere? Så er du måske vores nye kollega. Områdekontoret i Nordjylland søger en administrativ medarbejder, der skal understøtte foreningens frivillige i arbejdet for kræftsagen. Der er tale om en fast stilling på 17 timer ugentligt.

Du bliver en del af et dynamisk team bestående af tre områdekonsulenter, to projektkonsulenter og en områdechef. Ledelsesmæssigt refererer du til områdechefen.

Din fornemmeste opgave er at gøre det let at være frivillig. Du bliver de frivilliges faste kontaktperson på kontoret. Du skal servicere de frivillige med forskellige opgaver, så som hjælp til at lave pjecer, PR, kursustilmelding, bestille materialer, supportere ved brug af Kræftens Bekæmpelses platform frivillig.dk, udsende nyhedsbreve, lave kalenderopslag mv.