Jobannonce: Ungekontakt til Ungeværket - Ungeindsatsen i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune

Ungekontakt til Ungeværket - Ungeindsatsen i Halsnæs Kommune

Frederiksværk

Brænder du for at støtte børn og unge i forhold til deres hverdag med skole og sociale forhold? I Ungeværket tror vi på at vores korps af Ungekontakter gør en forskel i børn og unges hverdag, så vi udvider og søger 2 nye kollegaer – er du vores nye Ungekontakt?

Som Ungekontakt i Ungeværket bliver du en del af en udfører-faggruppe, der støtter og hjælper udsatte unge mellem 15-30 år med at håndtere sociale og personlige udfordringer så som at lære at gå i skole, bo i egen bolig, håndtere misbrug og hverdagen med psykiske lidelser. Hovedformålet med din opgave er altid at sikre, at den unge bliver klar til at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse.

Du vil blive en del af en Ungeenhed, der tør tænke utraditionelt, og hvor alle deltager aktivt i at videreudvikle indsatsen til gavn for kommunens unge.