Jobannonce: Elev til IT-support i international logistikvirksomhed

NTG Nordic Transport Group

Elev til IT-support i international logistikvirksomhed

Hvidovre

Er du i gang med din uddannelse inden for IT-support? Og kunne du tænke dig at have din elevtid hos et af de hurtigst voksende logistikselskaber i Europa?

    ”Vi er i en rivende udvikling, der gør at du får over 1600 kolleger i 30 lande. Og lige fra starten vil vi have opgaver klar til dig, så du får en stejl læringskurve og er med til at gøre en forskel,” fortæller din kommende chef, systemadministrator, Rene Holm.

Du bliver elev hos NTG Nordic Transport Group A/S, som tilbyder en lang række transportformer til/fra hele verden. Her vil du møde 4 kolleger – en i Kolding og 3 på kontoret i Hvidovre, som også bliver din base.

Du kommer selvfølgelig til at fordele din tid mellem skolebænken og vores kontor, men når du er hos os, kan du forvente en stejl læringskurve, hvor du får opgaver fra dag 1. Her kommer du til at yde generel IT-support til alle kolleger i NTG på globalt plan.