Jobannonce: Regnskabschef

Bilcentret Charlottenlund A/S

Regnskabschef

Til snarest tiltrædelse søger vi en regnskabschef til vores 2 forretninger. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du i et stort omfang selv kan tilrettelægge dit arbejde og i et vist omfang tillige vil have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Du vil selvstændigt skulle kunne klare vores regnskabsfunktion med debitor-, kreditor-, finansbogholderi og lønsystem. Og du skal være i stand til at gøre regnskabet klar til vores revisor til årsafslutning. I dag anvender vi et autocore regnskabssystem, som alle andre VW-forhandlere – men vi overgår meget snart til AX.

Vi er VW-forhandler med afdeling i Birkerød og Charlottenlund med ca. 60 ansatte og et årligt nyvognssalg på godt 1100 biler.