Jobannonce: Udadvendt og kundeorienteret projektkoordinator

Lekolar SIS

Udadvendt og kundeorienteret projektkoordinator

Glostrup

Lekolar, der er beliggende i Glostrup, søger struktureret kollega til vores legepladsafdeling. Vores primære kundegruppe er offentlige og privat daginstitutioner og skoler samt boligforeninger, sportsforeninger mv. Vi sælger til kundegrupperne via interne og eksterne salgskonsulenter samt webshop.

Du bliver en del af et team, som primært varetager al efterbehandling af legepladsordrer, når salgsprocessen med kunden er gennemført. Som projektkoordinator skal du sikre, at legepladsprojekterne gennemføres til aftalt tid, kvalitet og økonomi.

Dine arbejdsopgaver vil være mange og forskellige fx telefonbehandling, indhentning af priser hos allerede udvalgte leverandører, fakturering, opfølgning på leverancer, bestilling og koordinering af montører, reklamationsbehandling, indhentning af dokumentation samt support til konsulenter og andre kolleger.

Lekolar SIS