Jobannonce: Lærer søges til privat specialskole for udskolingselever

Fonden Norddal

Lærer søges til privat specialskole for udskolingselever

Helsinge

- Friere og fleksible rammer, stor indflydelse og tid til den enkelte elev

Vi er et stærkt 8-mandsteam bestående af lærere, pædagoger, ledere og familieterapeuter som sammen driver et fantastisk sted for udsatte unge. Her på skolen hjælpes eleverne til at skabe nye positive historier om sig selv, både fagligt og socialt. Vi arbejdere desuden målrettet for, at de unge begynder at tage ansvar for deres eget liv.

Vi søger en 9. mand/kvinde, som ønsker en varieret hverdag med rig mulighed for at sætte sit præg på skolens fremtid og dagligdag. Du skal forvente at undervise med 4-5 fantastiske unge på hvert hold.

Dagligdagen på Norddal er kendetegnet ved et meget lavt konfliktniveau, et stærkt kollegialt sammenhold samt en sund og positiv skolekultur. Alt dette, samt en god portion humor betyder, at det daglige arbejde med både elever og deres familier virkelig nytter noget.