Jobannonce: Salgskonsulent til salg af transportuddannelser i Syd- & Sønderjylland

Dekra Equipment & Services A/S

Salgskonsulent til salg af transportuddannelser i Syd- & Sønderjylland

Vejen

Vi kan lære dig alt om transportuddannelser. Til gengæld brænder du for at vedligeholde og skabe relationer. Du er fantastisk både til at servicere dine eksisterende kunder og til at skabe nye kunderelationer i et konkurrencepræget marked.

Vi søger en ekspert i salg gennem relationer, der kan formidle transportuddannelser samt rekrutteringsservice til transportbranchen. Det er eksempelvis vognmænd og andre transportvirksomheder, hvor chauffører og logistikmedarbejdere er et bærende element i forretningen.

Vi tilbyder en plads i en virksomhed med brede rammer og et spændende, livligt og udfordrende arbejdsmiljø. Vi løber stærkt, vi løber langt og vi kan li’ det.