Jobannonce: Medarbejder søges til montage

Elos Medtech Pinol A/S

Medarbejder søges til montage

Gørløse

Er du ansvars- og kvalitetsbevidst af natur og sætter du en ære i at levere produkter til kunderne af højeste kvalitet? Så har vi lige jobbet til dig, da der er en ledig stilling i vores montageteam.

Dine primære opgaver vil bestå i montering og pakning af små emner (af og til under mikroskop), lasergraveringsopgaver, kontrol af emner, vare ind- og udlevering fra eget lager samt planlægningsopgaver.

Vi tilbyder en stilling med flekstidsordning samt en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Vi prioriterer positive arbejdsbetingelser for vore medarbejdere og tilbyder derfor blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, kantine- og frugtordning, massage samt et veludstyret motionslokale.