Jobannonce: Lærer

Korinth Efterskole

Lærer

Fåborg

Vi søger på Korinth Efterskole en dedikeret og motiverende lærer pr. 1. januar 2021. Korinth Efterskole er en mindre efterskole for ca. 75 elever med en mangfoldig linjeprofil og et grundlag, der springer ud af værdier som dialog, refleksion, ung leder ung og Learning by Doing.

Vi søger en lærer, der kan inspirere og åbne for elevernes nysgerrighed med sin engagerende og motiverende undervisning. Du baserer din undervisning på faglig og didaktisk viden, og er klar på at eksperimentere når der er behov for det. Du vil opleve et læringsmiljø, hvor ”progression” er mere væsentligt at tale om end ”præstation”.

Vores elevgruppe spænder fra 8.-10. klasse, og du skal kunne se dig selv undervise på alle klassetrin, afhængigt af faget. Har du samtidig erfaring med at tilpasse din undervisning mangfoldige læringsfælleskaber vil det være en fordel. Du vil desuden skulle varetage kontaktlærerrollen for en gruppe elever.