Jobannonce: Klassisk balletunderviser og -koordinator søges til Esbjerg Kulturskole

Esbjerg Kommune

Klassisk balletunderviser og -koordinator søges til Esbjerg Kulturskole

Landets mest succesrige Talentlinje for Det Kgl. Teaters Balletskole og Esbjerg Kulturskoles Balletafdeling søger ny klassisk balletunderviser.

Stillingen indeholder følgende:

  • Underviser på Talentlinjen for Det Kgl. Teaters Balletskole i Esbjerg Kulturskole
  • Underviser på mini- og begynderhold
  • Undervisningen foregår i Esbjerg og Ribe.

Vi vægter faglighed og kunstnerisk niveau højt i arbejdet med vores børn og unge i alderen 5-18 år. Balletunderviserstillingen er for dig, som gerne vil arbejde med elite og bredde samt koordinere et balletteam, hvor vi arbejder med talentudvikling til Det Kgl. Teater Balletskole, samt videreudvikler ballet- og dansemiljøet i regionen. I denne stilling bliver du en del af Det Kgl. Teaters Balletskoles landsdækkende faglige netværk og sparring.