Jobannonce: Udviklingskonsulent med politisk tæft og gode skrivefærdigheder

Solrød Kommune

Udviklingskonsulent med politisk tæft og gode skrivefærdigheder

Er du dygtig til at agere i en politisk organisation, og brænder du for at bidrage til udviklingen af 0-18-årsområdet i Solrød Kommune? Så kan du blive vores nye udviklingskonsulent.

Sekretariatet Læring og Udvikling arbejder med drifts- og udviklingsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet i Solrød Kommune. Vi understøtter arbejdet med børn og unges læring og udvikling i dagtilbud og skoler, så kommunens børn og unge får stærke faglige og sociale kompetencer nu og i fremtiden.

Som udviklingskonsulent i sekretariatet vil du komme til at arbejde med større og mindre udviklingsopgaver på 0-18-årsområdet, betjene byrådet og direktionen, samt understøtte vores dagtilbud, skoler og ungeområdet. Du skal trives med at have mange bolde i luften, løse komplekse opgaver i tæt samarbejde med andre og se skarp kommunikation og gode processer, som en vigtig del af alle opgaver.