Jobannonce: Underviser

Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Vejle - Horsens

Underviser

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens søger pr. 1. januar 2021 en underviser med formelle kompetencer til undervisning i samfundsfag og engelsk og evt. idræt på C-niveau. Stillingen er tilknyttet afdelingen i Fredericia, men undervisning på afdelingerne i Kolding, Vejle og Horsens kan forekomme.

Vi tilbyder en interessant underviserstilling i et udviklingsorienteret, professionelt og ambitiøst undervisningsmiljø præget af en høj fagfaglig og pædagogisk tilgang. Anerkendelse er vigtigt for os både kollegialt, ledelsesmæssigt og over for eleverne. Handlekraft, dygtighed og engagement gennemsyrer vores organisation. Vi er stolte af, at vi er med til at uddanne fremtidens velfærdsmedarbejdere inden for sundhed, omsorg og pædagogik.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Vejle - Horsens