Jobannonce: Dyrepasser

Taconic Biosciences A/S

Dyrepasser

Silkeborg

Taconic søger 2 dyrepassere til vores Embryologi Team med tiltrædelse snarest muligt. Stillingerne er vikariater indtil 26. marts 2021 med mulighed for fastansættelse.

Efter grundig sidemandsoplæring varetager du daglig pasning, rengøring og fodring af mus samt relevant dataregistrering. Embryologiafdelingen udfører In Vitro-befrugtning og embryo transfer. Koordinering, planlægning og samarbejde er essentielt for, at processerne fungerer. Du vil som udgangspunkt begynde i det område, der producerer de hun-mus, der modtager embryonerne. Musene er opstaldet i isolatorer og IVC.

Vi lægger vægt på udvikling, fx trænes alle til at varetage alle afdelingens dyreområder samt til aktivt at deltage i procesforbedring. I samarbejde med gruppen er du ansvarlig for planlægning af ugens arbejdsopgaver.