Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Lyngvejs Ældrecenter

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedsassistent til Lyngvejs Ældrecenter

På Lyngvejs Ældrecenter søger vi 2 social- og sundhedsassistenter til faste stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi søger en dagvagt på gennemsnitlig 30 timer pr. uge og en aftenvagt på gennemsnitlig 28 timer pr. uge, fælles for begge stillinger er, at der arbejdes hver anden weekend.

Lyngvejs Ældrecenter består af 49 plejeboliger og 5 ældreboliger fordelt på 7 små huse. Heraf er de 16 boliger demensboliger. Som dagvagt er man primært fast i et hus og som aftenvagt rokerer man i en fast turnus imellem husene.

Stillingen er for dig, der har noget erfaring, eller for dig der ikke har så meget erfaring endnu. Teamet du skal arbejde sammen med, er meget bredt sammensat med erfaring på alle niveauer, og har derfor god mulighed for at lære fra sig, og ikke mindst tage imod ny læring.