Jobannonce: Skarp Disponent søges til Fiskerikajen

Fiskerikajen Engros ApS

Skarp Disponent søges til Fiskerikajen

Rødovre

Fiskerikajen søger en erfaren disponent med disciplin og god energi

Fiskerikajen er en fiskevirksomhed, som servicerer de bedste restauranter og kantiner i hele landet med fisk af højeste kvalitet. Vi er stolte over den fisk vi tilbyder vores kunder, og vi lægger stor vægt på bæredygtighed og skånsomt fiskeri. Vores motto? Respekt for havet!

Vi køber fisk hver dag fra alle danske auktioner, udenlandske agenter og direkte fra de danske kystfiskere. For at binde vores indkøbsafdeling bedre sammen søger vi derfor en erfaren disponent, der er stabil og effektiv, og som får ansvaret for, at daglige indkøb bliver korrekt registret i vores system. Vi søger en kollega, som hjælper os med at blive endnu skarpere i samarbejdet med vores lagerfolk og sælgere. Stillingen fordrer lige dele disciplin, præcision og overskud, og den er oplagt til dig, der har et godt humør og let til latter.