Jobannonce: Ambulancebehandlerelever

Hovedstadens Beredskab

Ambulancebehandlerelever

Vi søger et antal ambulancebehandlerelever med uddannelsesstart i begyndelsen af 2021.

I jobbet som ambulancebehandler skal du kunne handle hurtigt og professionelt i livstruende situationer og have medmenneskelighed, når du står foran, udsatte og sårbare patienter. Det er en uddannelse, hvor det forventes, at du opnår et højt teoretisk niveau, som du kan omsætte til praksis, når det gælder. Og du vil skulle bringe personlighed, modenhed og empati ind i uddannelsen. Kan du se dig selv i dette job og denne uddannelse så er ambulancebehandleruddannelsen i Hovedstadens Beredskab måske lige noget for dig.

Vores primære opgave er at være patienternes første kontakt med sundhedsvæsenet. Hvor vi behandler og transporterer patienterne til det relevante hospital. Vi dækker det centrale København, samt noget af Vestegnen og Amager, med ambulancer bemandet med paramedicinere eller behandlere.