Jobannonce: Byplanlægger til opgaver inden for planloven (tidsbegrænset stilling)

Solrød Kommune

Byplanlægger til opgaver inden for planloven (tidsbegrænset stilling)

Til en tidsbegrænset stilling i Teknik og Miljø i seks måneder, med mulighed for forlængelse, søger vi en ny medarbejder primært til arbejdsopgaver i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, men også til at løse andre opgaver inden for planloven.

Stillingen er tilknyttet Teknik og Miljø, hvor vi er 70 medarbejdere fordelt på 5 forskellige teams. Du vil blive ansat i Team Plan og Byg, hvor vi er 4 byplanlæggere, 5 byggesagsbehandlere og en leder af teamet. Team Plan og Byg udarbejder planstrategier, kommuneplaner, lokalplaner, landzonetilladelser, byudviklingsprojekter og varetager kollektiv trafik planlægning, byggesagsbehandling og hegnsyn.

Dit arbejde vil hovedsageligt bestå i at hjælpe de øvrige byplanlæggere med deres opgaver, men det vil også være muligt selvstændigt at udarbejde lokalplaner, hvis du har erfaring med det.