Jobannonce: Møde- og kursussekretær med lyst til administration og udvikling

Dansk Magisterforening

Møde- og kursussekretær med lyst til administration og udvikling

Frederiksberg

Dansk Magisterforening (DM) søger en sekretær med lyst og evne til at være med til at understøtte og videreudvikle vores møder og arrangementer for medlemmer og tillidsvalgte (TR). Vi står midt i en digital transformation, hvor vi arbejder målrettet på at digitalisere flere af vores processer, og dit bidrag i den proces vil være værdsat.

Du kommer til at indgå i DM’s møde, kursus-, arrangements- og TR-team på fem medarbejdere, som alle er del af afdelingen Arbejdsliv og Karriere. Teamet står for alt det praktiske i forbindelse med afholdelse af møder, kurser og arrangementer for vores medlemmer.

Derudover spiller teamet en vigtig rolle ved valg og bemyndigelse af tillidsvalgte på vores medlemmers arbejdspladser samt administrativ støtte til tillidsvalgte og arbejdspladsklubber ifm. klubarrangementer.