Jobannonce: Seniorprojektudviklingschef - Risskov

MT Højgaard A/S

Seniorprojektudviklingschef - Risskov

Projektudviklingsteamet i MT Højgaard udvikler, planlægger og opfører projekter inden for boliger og erhverv. Vi udvikler på såvel egne som andres grunde og i samarbejde med grundejere, bygherrer og investorer.

Du får reference til projektudviklingsdirektøren og bliver ansvarlig for vores projektudvikling i Vestdanmark. Du skal opsøge, udvikle og afsætte komplekse bolig- og erhvervsprojekter i hele Vestdanmark. Derfor er det vigtigt, at du er geografisk fleksibel og indstillet på rejseaktivitet mellem vores kontorer i Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Du har ansvaret for at arbejde med projektudvikling på vores egne ejendomme samt at samarbejde med grundejere og investorer om deres ejendomme. Et succesfuldt projektudviklingsforløb forudsætter, at du er i stand til at få samarbejdet med bl.a. investorer, myndigheder og rådgivere til at fungere optimalt.