Jobannonce: DYNAMISK BUSINESS CONTROLLER

Lemvigh-Müller A/S

DYNAMISK BUSINESS CONTROLLER

Kolding

Er du vores nye forretningsorienterede sparringspartner, som brænder for at omsætte analyser til indsigt og handling?

Du bliver en del af det ambitiøse og dedikerede controller team på 6 personer, som dækker en samlet omsætning på ca. 7 mia. kr.. Med base i Kolding vil du være den daglige og tætte sparringspartner og support til et af vores forretningsområder og få rig mulighed for at sætte dit fingeraftryk på vores udvikling.

Din hverdag kommer til at indeholde både operationel dag-til-dag-support, ad hoc-analyser samt analyser i forbindelse med månedsrapportering, forecasting og løbende KPI-opfølgning. Samtidig vil du blive en vigtig sparringspartner i udarbejdelsen af business cases i forbindelse med langsigtede og strategiske projekter. Du får vigtige roller både som dygtig formidler, konstruktiv og proaktiv sparringspartner.