Jobannonce: Afsnitsledere til Testcenter Danmarks nye analysefacilitet i Vestdanmark

Statens Serum Institut

Afsnitsledere til Testcenter Danmarks nye analysefacilitet i Vestdanmark

Vil du være med til at sikre høj og robust analysekapacitet for COVID-19 i Danmark? Brænder du for at skabe et driftssikkert og agilt laboratorie, og trives du i et miljø med højt tempo og stor fokus på kvalitet? Så er du måske vores kommende afsnitsleder i TestCenter Danmarks nye analysefacilitet i Aarhus.

Du vil sammen med tre andre afsnitslederkollegaer få personaleansvar for et laborantteam i PCR laboratoriet i TestCenter Danmarks nye analysefacilitet i Vestdanmark. Da laboratoriet er nyetableret, vil du sammen med dine kolleger være med til at definere sammensætning af teams samt fordeling af opgaver og ansvarsområder. På sigt forventer vi over hundrede medarbejdere på laboratoriet ligeligt fordelt mellem de enkelte afsnitsledere. Dit team vil bestå af ca. 25-30 laboranter, der bemander laboratoriet i 3 skiftehold 7 dage om ugen.