Jobannonce: Studentermedhjælpere til Ordbog over Dansk Tegnsprog

Københavns Professionshøjskole

Studentermedhjælpere til Ordbog over Dansk Tegnsprog

Campus Carlsberg

Er du i gang med en videregående uddannelse, og er du interesseret i at arbejde med dansk tegnsprog? Så er du måske den rette til at indgå i det fortsatte arbejde med udvikling af et korpus over dansk tegnsprog i forbindelse med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog på www.tegnsprog.dk.

Ordbogsredaktionen på tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen søger 2-3 studentermedhjælpere, der kan bidrage til udviklingen af det danske tegnsprogskorpus.

Korpusset er en samling af tegnsprogsvideoer med tilhørende transskriptioner, dvs. en beskrivelse af, hvilke tegn, der bruges, linket op på videoens tidskode.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af transskription af tegnsprogstekster (videoer).