Jobannonce: Erfaren advokat til selskabsret i Søften

PROLEX Advokaterne APS

Erfaren advokat til selskabsret i Søften

Hinnerup

Vi er et mellemstort advokatkontor, der er placeret på 4 hovedlokationer, hhv. Horsens, Søften, Viborg og Vissenbjerg. I vores daglige virke har vi et tæt samarbejde med et af landets største rådgivningshuse: Velas I/S, der har ca. 550 medarbejdere. Vi har særligt fokus på landbrugets forhold, men servicerer også private og andre erhvervsbrancher.

Vi søger en dygtig og erfaren advokat inden for selskabsret og evt. gerne insolvensret. Vi ser gerne, at du favner både sædvanlige koncernstrukturer, rådgivning om kapitalselskaber, interessentskaber, ejeraftaler og glidende generationsskifter (A- og B-aktiekonstruktioner).

I det daglige arbejder vi på tværs af geografien og benytter os løbende af de digitale muligheder, der er. Vores mål er at få den bedst kvalificerede medarbejder til at løse opgaven, og ikke nødvendigvis blot den, som er geografisk tættest.