Jobannonce: 2 nye kolleger til brandrådgivning

DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

2 nye kolleger til brandrådgivning

Hvidovre, Fredericia eller Aarhus

Vi søger 2 nye kolleger til vores afdeling for brandrådgivning, som vil være med til at videreudvikle Danmarks stærkeste vidensmiljø inden for brandsikkerhed.

Som vores nye kollega får du i høj grad mulighed for selv at præge indholdet af dit kommende job afhængigt af kvalifikationer og interesser. Desuden får du tid til fordybelse, adgang til sparring med vores mange stærke inhouse-kompetencer i organisationen samt mulighed for at vedligeholde og udbygge dine kompetencer og kvalifikationer på alle slags byggeprojekter.

DBI tilbyder dig en udviklende og fagligt stærk arbejdsplads, et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø, og gode personalemæssige forhold, som bl.a. omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning samt en meget aktiv personaleforening med spændende arrangementer.