Jobannonce: Leder med fokus på indkøb og lager, samt produktionsplanlægning inden for elektronikbranchen

CB Svendsen A/S

Leder med fokus på indkøb og lager, samt produktionsplanlægning inden for elektronikbranchen

Værløse

CB SVENDSEN A/S, som er en førende virksomhed inden for udvikling og produktion af elektronik, søger en person til at varetage indkøb og lager samt produktionsplanlægning og koordinering.

Som leder vil du skulle koordinere, motivere og udvikle de ansatte inden for de tilhørende afdelinger. Du kommer til at samarbejde tæt med projektlederne med planlægning af de individuelle produktioner både i Danmark og udlandet.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du vil komme til at samarbejde med et dynamisk team af udviklings- og produktionsmedarbejdere i et uformelt miljø.