Jobannonce: Ydelsescentret i Frederiksberg Kommune søger en sagsbehandler

Frederiksberg Kommune

Ydelsescentret i Frederiksberg Kommune søger en sagsbehandler

Vi søger en kollega med flair for effektiv sagsbehandling til pensions- og tandfagligt team i Ydelsescentret i Frederiksberg Kommune.

Pensions- og tandfagligt team består af 9 medarbejdere med administrations- og socialfaglige baggrunde, heriblandt en fagkonsulent og en teamleder.

Teamet arbejder med fast sagsstamme, dog med et fælles ansvar for den samlede opgaveløsning. Vi behandler ansøgninger om enkeltydelser til pensionister, personlig tillæg, brøk pension, beboerindskudslån, repatriering og tandbehandling til alle målgrupper i henhold til lov om aktiv social politik og lov om social pension. Derudover har vi mange administrative opgaver som betaling af regninger, udbetaling af løntilskud, institutionsberegning, postbehandling mv.